Refusion af vandafledningsbidrag

 
Refusion ved vandspild forårsaget af ledningsbrud
Som udgangspunkt har du som grundejer selv ansvar for at kontrollere, at der ikke foregår vandspild på ejendommen. Der er derfor ikke i loven fastsat regler om fradrag i vandafledningsbidraget i tilfælde af brud på en ejendoms vandforsyningsanlæg.
 
Hvis du opdager vandspild
Er uheldet ude, og har du haft stort vandforbrug på grund af et brud på en skjult vandinstallation som ikke er løbet i kloakken, så har du dog mulighed for at få en del af vandafledningsbidraget refunderet såfremt nedenstående betingelser er opfyldt.
 
Betingelser
Der skelnes mellem synlige og ikke synlige installationer.
Her er nogle eksempler på synlige installationer, hvor der ikke ydes refusion:
  • Utæt toilet
  • Hvor man har kunnet se vandet løbe, uden at man har gjort noget
  • Ventiler i installationer, der lukker – fx magnetventiler, rørafbrydere m.v.
  • Sprængt slange til opvaske- eller vaskemaskine
  • Frostsprængning
  • Utæt sikkerhedsventil
  • Hvor ejeren har ladet vandet løbe i længere tid efter, at vandværket har meddelt om et overforbrug.
  • Vandforbrug til maskiner, der ikke er justeret ordentligt.
  • Udendørs haner, eventuelt med slange.
 
Eksempler på ikke-synlige installationer, hvor der ydes refusion:
  • Rør under gulve uden adgang til kontrol.
  • Rør indmuret i gulve eller vægge.
  • Rør i jord mellem bygninger og/eller bygværker
 
For helårsboliger kan der ydes refusion for brud, der har været på vandinstallationens skjulte rør, som overstiger de seneste 3 års gennemsnitsforbrug plus 100%. Dog skal der minimum betales for 200 m3.
For sommerhuse gælder det samme, dog minimum et forbrug på 100 m3.
Refusion kan kun omfatte det seneste forbrugsår.
 
Sådan gør du
Udfyld blanketten SØG REFUSION og send den til os med dokumentation af følgende:
  • Hvor skaden er sket. Evt. med foto, der viser bruddets placering.
  • Hvor stort vandspildet er (angiv i ca. m3)
  • Seneste måleraflæsning med angivelse af målernummer.
  • At skaden er udbedret af en autoriseret vvs-installatør, kopi af regning skal vedlægges.
  • At vandet ikke er løbet i kloakken. Vedlæg skitse af ejendommens vand- og afløbsinstallationer. Skitsen skal være udfærdiget af vvs-installatøren.
 
Ansøgningen sendes til:
Guldborgsund Forsyning
Gaabensevej 116
4800 Nykøbing Falster
 
eller send den på mail: forbrug@guldborgsundforsyning.dk
 
Ansøgningen bliver behandlet og besvaret inden for 14 dage efter modtagelsen.