Renovering af vandventiler

Guldborgsund Forsyning har i løbet af 2016 og den forløbne del af 2017 undersøgt alle ventiler i Nykøbing F., Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing. Der er fundet ca. 100 vandventiler, som skal renoveres i løbet af de kommende år med ca. 15-20 stk. om året. Vi starter ud i Sakskøbing, hvor ca. 4-6 ventiler vil blive renoveret i løbet af august og september.
Renoveringen vil medføre, at der lukkes for vandet i kortere perioder i de berørte områder. Kunder, der er tilsluttet vores sms-service, vil få direkte besked om driftsforstyrrelser. Og oplysninger om driftsforstyrrelser vil også fremgå af kolonnen i højre side af alle undersiderne på dette site.