Nyhedsbrev Juni

Termofotografering med droner afslører brud på fjernvarmerør.
Guldborgsund Forsyning foretog i marts en termofotografering af selskabets fjernvarmeledninger. Det skete ved hjælp af droner, der overfløj og termofotograferede ledningsnettet. Det er første gang, vi har anvendt denne nye teknologi. Tidligere blev termofotografering foretaget fra en bil eller til fods af vores smede, hvilket er en langsom og ikke særlig præcis metode, som fx ikke giver overblik over stikledninger.